kj
Hvad menes der med kontorhotel og kontorfællesskab?
Et kontorhotel / kontorfællesskab som kontorpladser.dk, tilbyder komplette kontorløsninger for enkeltpersoner og virksomheder på meget fleksible lejevilkår. Der tilbydes fuldt møblerede åbne miljøer, adgang til en lang række fællesfaciliteter, samt styr på al vedligehold og rengøring.
De mange fordele har medført, at servicerede kontorer i dag er det hurtigst voksende marked i den europæiske ejendomsbranche.
Omkostningerne ved servicerede erhvervslejemål kan umiddelbart virke høje. Tager man i betragtning, at prisen inkluderer alle udgifter til kontorhold og ikke kun huslejen, er det dog en særdeles omkostnings-let løsning.
k
Hvem bruger kontorhoteller og kontorfællesskaber?
Flere og flere benytter kontorhoteller og kontorfællesskaber som følge af de skrappe og hastigt skiftende markedsvilkår, virksomheder står overfor i dag. Det er således vigtigere end nogensinde at kunne tilpasse sin virksomhed til ændrede vilkår med kort varsel. Dette behov for fleksibilitet kendetegner mange af de virksomheder, der finder det fordelagtigt at anvende servicerede erhvervslejemål fremfor traditionelle erhvervslejemål.
Et andet kendetegn er, at brugerne er virksomheder, der gerne vil fokusere på deres kernekompetencer og driften af deres egentlige forretning. De vil have et kontormiljø, der fungerer upåklageligt døgnet rundt året rundt og vil ikke forstyrres af praktiske problemer i dagligdagen.
Uanset om fleksibiliteten spiller en afgørende rolle for virksomheden eller ej, er fordelene ved outsourcing ikke til at komme udenom. Brugerne af servicerede erhvervslejemål accepterer ikke store udsving i deres driftsudgifter, men foretrækker derimod den forudsigelighed i udgifterne, som servicerede kontorlokaler tilbyder. Samtidig er brugerne sikret et højt og professionelt serviceniveau i dagligdagen, noget som specielt mindre virksomheder kan have svært ved at opnå uden uforholdsmæssigt store udgifter.
Kontorhoteller og kontorfællesskaber er således både for enkeltmandsfirmaer og store internationale virksomheder med 100 arbejdspladser, ligesom virksomhedens branche også er af mindre betydning.
n
Hvad er fordelene for etablerede virksomheder?
Etablerede virksomheder benytter i høj grad servicerede erhvervslejemål i forbindelse med projekter af begrænset varighed eller til udenlandske lokalkontorer. Her kan virksomheden få opfyldt særlige behov, der ikke kan dækkes ved at leje et traditionelt erhvervslejemål. Andre årsager kan være, at man ønsker at lappe et hul mellem to lejeperioder, at kraftig vækst i virksomheden medfører et akut behov for nye arbejdspladser på fleksible vilkår, eller at et firma ønsker at udstationere et team tæt på deres klienter.
Uanset om fleksibiliteten i sådanne lejemål er vigtigt for virksomheden eller ej, er der mange andre fordele ved at flytte til et kontorhotel eller kontorfællessskab. Virksomheden får på denne måde outsourcet kontordriften, hvilket sparer virksomheden og medarbejderne for meget besvær med opgaver, der ikke relaterer sig direkte til virksomhedens drift. Det giver tid til at koncentrere sig 100 pct. om virksomhedens kernekompetencer. Der kan gå megen tid med at hænge lamper op, købe køkkenrulle, sørge for at Internettet virker, eller bare at styre vedligehold og rengøring. Problemer af denne slags er fortid, når du flytter ind i et serviceret kontorlejemål. Her bliver der taget hånd om alt det praktiske. Samtidig er der penge at spare, fordi der er væsentlige stordriftsfordele i servicerede kontorlejemål.
Det er vigtigt at pointere, at virksomheden ikke mister sit personlige præg ved at flytte til et serviceret kontorfællesskab. Hvis du ikke kan tage telefonen, kan du altid vælge at anvende et eksternt call-center til at besvarer opkaldet med din virksomheds navn, og du får naturligvis dit eget navn på døren.
kl
Hvad er forskellen mellem et kontorhotel og et traditionelt erhvervslejemål?
De to mest markante forskelle mellem et kontorhotel/kontorfællesskab og et traditionelt erhvervslejemål er fleksibiliteten samt de faste månedlige omkostninger.
Med et serviceret erhvervslejemål undgår virksomheden lange lejekontrakter, og har mulighed for at flytte ind og ud med kort varsel, i modsætning til traditionelle erhvervslejemål, hvor man typisk er bundet i en lang periode. Samtidig er der stor fleksibilitet i forhold til antallet af de lejede kontorpladser - det er altid nemt og hurtigt at udvide kontoret til flere medarbejdere i takt med, at virksomheden vokser. Eller at skære ned på pladsen, hvis det bliver nødvendigt. I det lange løb giver denne fleksibilitet store besparelser.
Sammenlignet med et traditionelt kontor, med mange uforudsigelige udgifter, ved man med et serviceret erhvervslejemål altid, hvad de månedlige udgifter bliver. Den månedlige pris inkluderer stort set alle omkostninger til kontorhold.
j
Hvad er inkluderet i huslejen?
Hos kontorpladser.dk betaler man en fast pris pr. arbejdsplads pr. måned. I denne pris er inkluderet husleje og skatter, samt møblering, varme, bredbånd, lys, vedligeholdelse, receptionsservice, rengøring, sikkerhedsforanstaltninger, adgang til køkken og toiletfaciliteter. Anvendelse af mødelokaler og samt brug af lounge, terasse og øvrige fællesarealer.